The Ace Community Survey [Dansk: Undersøgelse af det aseksuelle miljø] er en årlig undersøgelse med en række grundlæggende demografiske spørgsmål og et udskifteligt sæt af mere aktuelle spørgsmål. Formålet er at opnå bedre information om sammensætningen af aseksuelle miljøer og følge eventuelle udviklinger over tid. Hjemmesiden blev skabt til at være den centrale ressource for The Ace Community Survey, hvor alle undersøgelsesrapporter vil blive udgivet/offentliggjort og gemt. The Ace Community Survey Team (holdet bag undersøgelsen) er en lille online-baseret frivillig-gruppe med dataanalytikere, skribenter og oversættere som står for undersøgelsen, udgiver rapporter og kører denne blog.
Du kan kontakte medlemmerne af The Ace Community Survey Team via vores kontaktside eller ved at skrive en e-mail til asexualcensus@gmail.org.
Den første undersøgelse fra 2014 modtog 14.210 besvarelse (Aseksuelle=10.880 og ikke-aseksuelle 3.330), hvilket gjorde det til den største undersøgelse af aseksualitet på den tid. Hvert år siden er der blevet foretaget en undersøgelse med en tilhørende rapport, hvilket udbygger vores viden om det asekseulle miljø og det aseksuelle spektrum over tid.
Undersøgelsens deltagere er fundet gennem convenience sampling, hvor snebold-effekten er udnyttet. Meddelelser med et link til undersøgelsen bliver sendt ud på flere større aseksuelle hjemmeside (AVEN, The Asexual Agenda osv.) og som opslag i grupper med aseksualitet som på diverse sociale medier (Facebook, Tumblr, Instagram, Twitter, Reddit, Discord osv.). Deltagere opfordres til at dele undersøgelsen med andre aseksuelle person de kender. Rekrutteringen er fokuseret omkring deltagere på det aseksuelle spektrum, men ikke-aseksuelle der støder på undersøgelsen opfordres også til at deltage, da det giver mulighed for at lave visse sammenligninger. Hensigten er at oplyse om såvel det aseksuelle miljø og den enkelte aseksuelles oplevelser.
Det er vigtigt at bemærke at de aseksuelle som deltager i undersøgelsen ikke repræsenterer alle aseksuelle, men blot er dem der har nok kontakt til miljøet til at have fundet undersøgelsen. Derudover er nogle dele af miljøet over- eller underrepræsenteret på grund af forskelle i effektiviteten af rekrutteringen. Det gælder blandt andet sprogbarrierer og overrepræsentationen af yngre personer i online fællesskaber. Endelig repræsenterer de ikke-aseksuelle deltagere ikke befolkningen som helhed, men de personer som har kontakt med aseksuelle eller aseksuelle miljøer.
Hvis du er forsker og ønsker at bruge dataet eller at have adgang til rådata, kan du kontakte os her.